Helsepædagogik og Socialterapi

 

I Landsbyfællesskabet Ølsted hviler vores pædagogik på Rudolf Steiners menneskesyn og antroposofi.

Helsepædagogik  er for udviklingshæmmede børn og unge, mens socialterapien er for de voksne.

I Steiners pædagogiske metode beskrives mennesket som værende i besiddelse af tre sjælekvaliteter:

  • Tanke
  • Følelse
  • Vilje

Undervisningen i skolen, arbejdet på værkstederne og i det pædagogiske arbejde på bostederne har til formål at styrke og berige disse evner og bringe dem i en sund balance.

Vi tror, at alle mennesker har en sund væsenskerne. Det vil sig at jeg’et antages for at være grundlæggende sundt. Respekt, værdighed, jeg-støttende samtaler og anerkendende tilgange er derfor grundlæggende for vores pædagogiske arbejde.

Medarbejdernes opgave er at tage udgangspunkt i den sunde kerne i det enkelte menneske og fokusere på det, den enkelte kan, og hjælper med at styrke dette. På den måde kan et hvert individ udvikle sine egenskaber og talenter, som ligger "gemt" i dem.

Igennem vores arbejde med helsepædagogikken og socialterapien, vil vi gerne foranstalte mulighederne for et meningsfuldt liv for udviklingshæmmede børn, unge og voksne, hvor både individualiteten og fællesskabet tilgodeses.

Det gør vi ved at:

  • skabe en rytmisk, genkendelig og forudsigelig hverdag - det skaber tryghed og genkendelsesglæde.
  • skabe tid til nærvær og omsorg.
  • skabe æstetiske og hjemlige omgivelser
  • tilbyde et udviklende og meningsfuldt skolegang eller arbejde til alle.
  • tilbyde bevægelse igennem gåture, bothmergymnastik, eurytmi, svømning, folkedans og ridning.
  • servere økologisk/biodynamisk kost, lavet fra bunden - hver dag.
  • give beboerne mulighed for at udvikle sig gennem kunstneriske og kulturelle aktiviteter.
  • skabe rammer, hvor den enkelte føler sig som en værdifuld del af fællesskabet.
  • give plads til at den enkelte kan udvikle sig og dermed opnå størst mulig selvstændighed og indflydelse på eget liv.
  • sætte fokus på det, der giver glæde og livskvalitet.

Socialterapi anvendes, når det udviklingshæmmede menneske træder ind i voksenlivet. På det tidspunkt er det vigtigt for den enkelte at kunne finde en egen identitet igennem et arbejde. Det bidrager nemlig til en indre udvikling, der med tiden fører til en stadig større selvstændighed. At udføre et bestemt meningsfyldt arbejde virker principielt terapeutisk og helbredende på ethvert menneske.

I voksenlivet arbejdes mere koncentreret med den enkeltes sociale færdigheder: At lære at udtrykke egne behov, kunne sige til og fra og både bidrage og modtage fra fællesskabet.